GASBOX – Danmarks mest autentiske Kim Larsen kopi
Danmarks bedste og mest autentiske Kim Larsen-sanger, René Hejdmann, både lyder som og ligner Larsen på stemme og mimik i en sådan grad, at man tror det er løgn. René Hejdmann blev i 2023 kåret som vinder af ”Stjerneklar” på DR1.
Der er ingen tvivl om at Kim Larsen var hele Danmarks største og mest folkekære spillemand. I næsten 50 år spillede og sang Kim Larsen sig ind i danskernes hjerter – først med Gasolin’ i 70’erne, solo i 80’erne, Bell*Star i 90’erne og de sidste 24 år med Kjukken. Kim Larsen er den kunstner der har spillet flest koncerter på dansk jord og musikken lever videre…
Gasbox spiller og synger, med stor respekt, sangene som har gjort Gasolin’ til Danmarks største rockband gennem tiderne og ikke mindst Kim Larsen til en af de største danske kunstnere nogensinde. Med sig har René Hejdmann altid sine tre veloplagte og professionelle musikalske legekammerater, René Davidsen (lead-guitar), Jan O Thomassen (bas,) og Johnny Kolstrup (trommer).
Mine damer og herrer… først tror du det er Kim Larsen – så tror du det er løgn…
Billetter
Pladserne på balkon og tribune er nummerererde og koster 325 kr. inkl. gebyrer og garderobe.
Ståpladserne foran scenen koster 305 kr. inkl. gebyrer og garderobe.
Har du behov for ledsager og/eller kørestolsplads bedes du sende os din billetbestilling på
Z2FsYWtzZW4gfCBmdXJlc29lICEgZGs=
Vil du have en bid mad inden showstart?
Jacob and the spices, der specialiserer sig i simreretter, der smager så englene synger, serverer aftenens gryderet i vores café kl. 18:00.
Til jer, der gerne vil have kød, serverer Jacob Vikingegryde med cocktailpølser, nakkekam (gris), bacon, rød peber, fennikel, løg og fløde.
Til veganerne og vegetarerne serverer vi Paprikagryde med paprika, rød peber, gulerødder, kartofler, soltørrede tomater, løg,
hvidløg og rødvin.
Aftenens tilbehør er ris, grøn salat (agurk, pinjekerner, radiser, rødløg og stegt squash) og hjemmebagt økobrø, og du bestiller bare din simreret som tilkøb til dine billetter via knappen “Køb spisning m.m.”. Du vælger blot om du vil have med eller uden kød. Dagens simreret koster 220 kr. og inkluderer et valgfrit glas øl/vin/sodavand.
You may also like the following events from Galaksen:
Also check out other
Music events in Farum,
Entertainment events in Farum.